Hittekilling eller ej.

Hvis du finder en eller flere killinger, som tilsyneladende ser forladte ud.

Skal du først og fremmest sikre dig, at de virkelig er forladte.

Kattemor går nødvendigvis fra killingerne flere gange i døgnet, både for at besørge,

men også for at skaffe føde. Hun vil dog med jævne mellemrum, alt efter killingernes

alder komme tilbage for at lade dem die hos sig.

Så selvom du har observeret, at killlingerne ligger alene, er det ikke

ens betydende med at de er forladte.

Så derfor, hold øje med om missemor kommer tilbage.

Er hun ikke tilbage hos killingerne i længere tid, er det på sin plads at reagere.

1. Ved helt nyfødte killinger og op til 2 uger gamle, skal hun være tilbage indenfor 3 til 4 timer.

2. Ved lidt større killinger på 3 til 6 uger, skal hun være tilbage indenfor 6 til 7 timer.

3. Ved store killinger over 7 uger, skal hun være tilbage ca. Hver 8 time.

Ovenstående er cirka tider. Og som alle ved, findes der ingen regler uden undtagelser.

Det vigtigste er at reagere, når man selv syntes at det er uforsvarligt at vente længere.

Hvor henvender man sig?

Føler du dig sikker på, at killingerne virkelig er forladte, skal du

som udgangspunkt henvende dig til din lokale dyrlæge, kredsformand eller internat,

hvis du ikke selv kan påtage dig opgaven. Har de ikke mulighed for at hjælpe dig,

tag da kontakt til os. Vi kan være behjælpelig med råd og vejledning.

Og som en sidste udvej kan vi tage killingerne ind. Vi vil herefter påtage os ansvaret for

opflaskning samt videreformidling.

Det er vigtigt, at vi ikke bruges som første udvej.

Vi har begrænsede ressourcer, og tager derfor ikke killinger ind over 10 uger.

Hvis du selv kan/vil påtage dig opgaven er der her nogle gode råd til hvad du skal gøre.

Det er vigtigt, at man sørger for at holde killingerne varme.

En kold og forkommen killing kan ikke fodres før den har normal kropstemperatur (35 grader)

En colaflaske med varmt vand under et tæppe i en kasse, kan fint hjælpe med til at holde killingerne varme.

Det varme vand skiftes efter behov.

Killinger har et stort varmebehov, de første 10 til 12 dage af deres liv bør temperaturen ligge omkring 27 grader,

derefter sænkes temperaturen gradvis til 23 grader indtil de kan klare sig uden.

Har killingen endnu ikke normal temperatur, men er dehydreret. Kan man uden risiko give fysiologisk sukkervand.

55g druesukker opløst i 1 liter vand.

(Istedet kan anvendes 1 dl puddersukker)

Ikke mange mennesker ligger inde med modermælkserstatning til kattekillinger,

men som en nødløsning kan følgende opskrifter bruges, indtil man så hurtigt som

muligt får fremskaffet det korrekte modermælkserstatning.

1/8 ltr. Fløde 13%, hertil tilsættes

1 tsk. Sukker (helst druesukker)

1 æggeblomme

Eller (ifølge dyrlæge Hanne Hallsson)

100 ml sødmælk + én æggeblomme eller

Kaffefløde 9%

Husk at mælkeblandingen skal varmes til kropstemperatur.

Ovenstående blandinger har en sammensætning, som nogenlunde til kattens mælk,

men som kun er velegnet i nødsituationer.

Alt efter størrelsen/alderen på killingerne er det forskelligt hvor meget

de skal have. Og om de selv kan lappe det i sig.

En tommelfingerregel for fastsættelse af en killings alder er:

100 gr. For fødselsvægt + 100 gr. Pr leveuge. Altså 1 uge gammel 200 gr., 2 uger gammel 300 gr. O.s.v

Tabel over måltider / mængde:

Killingens alder i uger Antal måltider pr. dag ml mælk pr. måltid

1 uge 7 2-4

2 uger 6 5-10

3 uger 5 10-15

4 uger 5 10-15

5 uger 4 10-15

6 uger 4 10-15

OBS. Ml. Pr. måltid er vejledende . En killing skal altid have lov at spise så meget som den selv vil.

Killinger skal (lige som babyer) bøvse. Hold den lodret op ad dit bryst og gnid den på ryggen.

Når man fodrer killinger enten med pipette eller engangssprøjte, skal man være varsom.

Kun en dråbe ad gangen til at starte med, indtil killingen har lært hvad det her handler om.

Hvis der gives for meget for hurtigt, kan man risikere at det kommer i lungerne,

med en lungeinfektion til følge. Større killinger finder ret hurtigt fidusen og kan suge stemplet i bund.

Når killingen har spist er det vigtigt at rense pelsen omkring munden / halsen.

Pelsen bliver hurtigt stiv og ildelugtende. Rens med lidt lunken vand, og frottér med et håndklæde pelsen tør igen.

Efter fodringen af killingerne, skal de have mulighed for at komme af med afføring og urin.

Det gøres lettest ved at man tage nogle små fugtige skumkludestykker/ vatrondeller eller lign.

Man starter med at massere killingens mave. Start ca 1 cm over navlen med cirklende rolige bevægelser.

Fortsæt indtil der kommer afføring og urin. Der skal komme urin hver gang, og afføring hver 4-5 gang ca.

Vær opmærksom på at "toiletbesøg" for en lille killing, kan tage lang tid.

Så det er vigtigt at have tålmodighed og blive ved med at massere.

For at være sikker på at killingerne tager på vægt, er det en god ide´at veje dem.

En killings vægt øges med ca 100 gr pr. ugen. Ved at veje dem hver dag, kan man se

om en eller flere killinger evt har brug for ekstra mad.

Vær obs på, at det kan give en stor vægtforskel, hvis man den ene gang vejer,

før killingen har spist/tisset/haft afføring og omvendt.

Når killingen er ca. 4-5 uger kan den begynde på lidt fast føde.

Begynd evt at give killingen kogt lys fisk ( uden ben ), torskerogn eller killinge tørfoder opblødt i

lunken vand. Man kan fortsætte med at servere modermælkserstatning ved siden af, evt på en lille underkop.

Giv stadig modermælkserstatning i flaske, da det er meget vigtigt, at killingen får dækket sit suttebehov.

Ellers kan det give adfærdsmæssige problemer siden hen.

Omkring 6-7 ugers alderen er de fleste killinger klar til at spise alm killinge tørkost uden de store problemer,

men de skal have deres sutteflaske af og til, indtil de er ca. 12 uger (suttebehovet).

HUSK....små killinger er ikke legetøj, de har brug for en lukket hule hvor de får lov til at sove.

Killinger har det som menneskebabyer , de vokser mens de sover ?

ADVARSEL. Whiskas kattemælk er IKKE egnet som modermælkserstatning

Kilde: www.hittekilling.dk

Klik her for at få dit eget GoMINIsite